Bat med bedste

Tirsdag den 13. august 2020 havde Slagstyrke 60+ i Ølsted Bordtennisklub i samarbejde med DGI og Bordtennis Danmark et arrangement, som man havde kaldt Bat med Bedste. Ølsted Skole havde velvilligt stillet hallen til rådighed for begivenheden, selv om der var efterårsferie.

Ideen var, at bedsteforældre i efterårsferien kunne få lejlighed til at spille bordtennis med deres børnebørn og omvendt kunne børnebørn bringe deres bedsteforældre med til en gang bordtennis under professionelle forhold.

Der var sørget for værter, som spillede med børnene, så ingen gik hjem uden at få rigelig lejlighed til at spille bordtennis.

Ølsted Bordtennisklub er meget opmærksom på at overholde gældende Corona retningslinjer, så det er trygt for alle at komme i klubben. Navne på alle tilstedeværende blev også registreret af hensyn til smittekæder.

Det blev et meget vellykket arrangement, hvor der blev spillet igennem ved bordene. Efter en intens indsats blev der slappet af i klubhuset med kaffe og blødt brød til de forpustede bedsteforældre samt sodavand og slik eller frugt til børnene