Årets klubmestre.

Bordtennissæsonen går på hæld, og traditionen tro sluttes der af med at finde sæsonens klubmestre.
Lørdag den 12. marts var 21 ungdomsspillere mødt op for at kæmpe om titlen, og efter mange spændende kampe blev Jonas Lind Christoffersen klubmester på hold 1 efter finalesejr over Magnus Hauge, og Mikkel Jensen blev klubmester på hold 2 efter finalesejr over Christian Ladegaard.

På seniorsiden kæmpede 9 spillere om titlen, og her blev det Martin Nielsen der i sidste ende kunne løfte trofæet, efter en finalesejr over Martin Sommerstedt.

Som afslutning på seniorsæsonen skulle findes en klubmester i Ping-pong. Det er en speciel form for bordtennis hvor der spilles med bat med sandpapirsbelægninger. Der spilles bedst af tre sæt til 15, og der er muligheder for at spille om dobbeltpoint undervejs. 13 spillere kæmpede om titlen, og efter en finalesejr over Allan Olesen, kunne Martin Nielsen kåres som klubbens første Ping-pong mester.

Tillykke til årets klubmestre.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.