Bordtennisstævne i Bjerringbro

I weekenden den 7. og 8. november, deltog 11 spillere fra klubben i Andelskasse Cup i Bjerringbro.

Der var både rutinerede spillere og spillere som var til deres første stævne. Fælles for alle var at de gjorde en god figur, og kæmpede det bedste de havde lært. Så kan ingen forlange mere 

I puslingerække E var der debut til Esben, Jesper og Anders. Til trods for godt humør, og både vundne sæt og kampe, så lykkedes det desværre ikke for nogen af de tre drenge at gå videre fra puljerne.

I Yngre drenge D deltog Rasmus, Mick og Thomas. Thomas og Mick var til deres første stævne, og trods god fight kom de ikke videre fra puljen. Rasmus har deltaget i mange stævner, og det lykkedes ham også at gå hele vejen til finalen, hvor han desværre tabte knebent i finalen. Flot sølvmedalje til Rasmus.

I Drenge/pige D var der debut til Rosa. Det er en svær årgang at komme ind i, da de fleste på det tidspunkt har deltaget i flere stævner. Til trods for det lykkedes det Rosa at vinde en enkelt af de tre puljekampe, men det var desværre ikke nok til at gå videre.

I drenge B var det de tre runtinedere drenge, Mikkel, Christian og Nicolai der deltog. Alle tre kom på flot vis videre fra puljen, For Nicolai og Christian sluttede det i 1/8-dels finalen, mens Mikkel nåede frem til kvartfinalen inden han blev besejret.

I junior D var det også en af de rutinerede der deltog. Tim kæmpede bravt, men tabte meget knebent i sidste puljekamp om at komme videre i stævnet. Ærgerligt !!

Alt i alt var der, som tidligere nævnt, gode præstationer fra alle sider. Stævnet viste dog at det er vigtigt at komme ud og spille nogen flere stævner, for at opnå den kamperfaring der er nødvendig hvis man vil vinde nogen flere kampe.

Vigtigst af alt er dog at det er sjovt at komme ud til stævnerne, og her gav alle deltagere udtryk for at det havde været en god oplevelse, og de var klar til de kommende stævner.

Næste stævne er 29. november i HØST (Hadbjerg). Sidste tilmelding er 20. november, og man tilmelder sig via Bordtennisportalen. Jeg hjælper dog gerne med tilmelding hvis I ønsker det. Bare kontakt mig på 51231691, eller tag fat i træneren på tirsdag eller torsdag til træning.

Mvh. Erik Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.